Udvid filter
7 måneder senere.

___

Vores marketing- og medieansvarlige, Lucas, er i hverdagen omgivet af topklargjorte Mercedeser i hundredevis, men udenfor arbejdstiden, som for så mange andre, står den altså på børneafhentning, trælse trafikpropper, et rodet bagagerum og TUC-kiks krummer på bagsædet af hans C 220 d. Den nyeste generation. Han er blevet glad for den og fortæller lidt om, hvorfor den ny C-Klasse er en ideel rejsepartner og familiebil for ham.

 

Du kan se vores udvalg her

'21 C 220 d stationcar.

Motor: 2,0 turbodiesel 4-cyl. + EQ Boost
Ydelse: 200 hk / 400 Nm.
Forbrug: 25,7 km/l

Ekstraudstyr:
Lakfarve: Obsidiansort metallak
Pakker: Premium, AMG, Førerassistent Plus
Øvrigt: 19" AMG letmetalfælge, lys taghimmel

Læs mere om C-Klassen her.

En pendler- og familiebil.
Vores salgspersonale ved alt om Mercedes modellerne og deres udstyr, det er klart, men det samme gælder nu også i vores marketingafdeling, som altid arbejder på at kunne viderebringe dén viden og information til vores følgere også. Og den bedste måde vi kan lære bilerne at kende på, er naturligvis ved selv at leve med dem. Det gør blandt andre vores marketing- og medieansvarlige, Lucas. 

"Jeg har haft min C 220 d i lige godt 7 måneder nu og den er liiige ved at runde de 25.000 kilometer. Vi tilbringer 2 timer sammen dagligt, og derudover er den også ofte med mig rundt i landet, i forbindelse med mit arbejde. Det er meget tid i en bil og derfor er det endnu vigtigere med høj komfort og køreglæde. Dét giver den mig. Den er både dynamisk og retningsstabil, men føles alligevel afslappet, støjvsvag og komfortabel. En rigtig motorvejsraket."

Bilen er en C 220 d stationcar som er udstyret med blandt andet AMG-sportspakken samt 19" AMG alufælge.

Fungerer den som familiebil?
C-Klasse stationcar er en model som vi ofte leverer til børnefamilierne, der søger en mellemstørrelse familiebil. Det skyldes det enormt høje niveau af sikkerhedssystemer, komfort og praktikalitet. Men hvordan fungerer den ny C-Klasse i praksis, og er der plads til det hele? Med en søn på 18 måneder og mange køreture mellem Herning og København, har Lucas et behov for plads.

 

"Vi gik fra en GLB SUV, som nærmest havde åndsvagt meget plads, så vi kan da godt mærke, at vi er kommet over i en mindre bil. Men køreglæden er en helt anden. Åbningen til bagagerummet er dog lettilgængelig og der er rigeligt med plads. Vi har ikke haft problemer med at få plads til klapvognen, weekendseng, kufferter osv. Åbningen til bagdørene er dog noget mere buede end i GLB'en, så det er lidt mere upraktisk at skulle sætte min søn ned i autostolen. Man skal bukke sig lidt mere og undgå toppen af døråbningen. Vil man helt undgå dét, så bør man jo overveje en B-Klasse eller SUV istedet, da det er svært at undgå i en stationcar/sedan."
Hvad er dine yndlings features?

C-Klassen er fyldt med den nyeste teknologi og førerassistentsystemer. Med den mellemste udstyrspakke, 'Premium-pakken', som Lucas' bil har, er bilen også hurtigt virkelig højtudstyret. Noget er enormt brugbart og noget er bare ren lir. Fælles for det hele er, at det er relativt let og billigt at få en højtudstyret C-Klasse nu.

FØRERASSISTENTPAKKE PLUS

"Jeg vil særligt anbefale Førerassistentpakke PLUS, hvis du kører mange kilometer, for det fungerer godt, det er en rar ekstra sikkerhed, og det hjælper dig med at køre bilen. Du har bare mere energi ved ankomsten. Det er i hvert fald min erfaring. C-Klassen har adaptiv fartpilot og vognbaneovervågning som standard, men med PLUS kan den blandt andet holde sig i midten af vognbanen og selv skifte vognbane. Det fungerer virkelig godt, og jeg vil fremadrettet altid prioritere dette i mine fremtidige firmabiler."

APPLE CARPLAY OG HIFI

"C-Klassen kommer som standard med trådløst Apple Carplay/Android Auto samt trådløs mobilopladning. Jeg har egentlig aldrig brugt Carplay før, men i denne bil prøvede jeg det af, og det er jo helt genialt. Jeg bruger det primært til at vælge og afspille mine favoritsange på Spotify. Netop musik er en fed oplevelse i den ny C-Klasse, for standardanlægget spiller overraskende fyldigt og lækkert. Jeg tør næsten ikke spå om, hvordan det store Burmester lydsystem så lyder, men jeg glæder mig til at høre det!"

KEYLESS GO

"Du skal have en Premium-pakke for at få Keyless Go. Selvom det ikke er nogen ny og banebrydende teknologi i Mercedes-regi, så har det vist sig at være virkelig rart og praktisk. Jeg har altid bare nøglen i lommen, og så kan jeg få adgang til bilen og låse den ved blot at hive eller stryge håndtaget. Bagklappen kan jeg åbne ved at vifte foden under bagklappen. Det er praktisk med vores søn på armen og indkøb i den anden hånd. Du kan også koble det op til telefonen, så du slet ikke behøver nøglen, men det har jeg dog ikke prøvet endnu."

Udvalgt fokus:360 grader p-kamera.

Teknologien fra EQS og S-Klassen er droslet direkte ned i C-Klassen, og det inkluderer også det nye 360 grader p-kamera. Det er både skarpere og bedre end nogensinde før, men nu kan du endda selv vælge, hvilke vinkler du gerne vil se bilen og omgivelserne fra. Du kan se bilen direkte oppefra, for at se om du holder lige i båsen, se hvor tæt du er på kantstenen, eller hvor langt tilbage du kan bakke. Du vælger blot vinklerne ved at bruge skærmens touch-funktion. Bilen kan også bruge systemet som hjælp til dens parkeringsfunktion, hvor bilen selv kan køre ind i en bås eller parralelparkering.

Systemet kommer som en del af Premium-pakken. Som standardudstyr får du dog et bakkamera med en vidvinkelkamera og imponerende høj opløsning, og naturligvis p-sensorer hele vejen rundt om bilen.

 

Ta' selv med på en prøvetur.

Kom selv med bag rattet af Lucas' C 220 d og oplev en køretur fra førersædet. Du kan også se de forskellige førerassistentsystemer og den opgraderede ambientebelysning, Ambiente Premium, som kommer med i Premium-pakken. Bilen i videoen er også udstyret med Førerassistent-pakke PLUS, der gør C-Klassen til en ubesværet, komfortabel og sikker køreoplevelse på motorvejen.