Udvid filter
Vores afdeling på Sjælland


___

I vores Roskilde-afdeling finder du de præcist samme topklargjorte og flotte Mercedeser, som du finder I vores hovedafdeling i Vejle. Du slipper bare for den lange køretur og udgiften til broen, hvis du bor på Sjælland. Her bydes du velkommen af vores salgsteam bestående af Morten, Tony & Philip, samt vores servicemindede hold af medhjælpere. Lokalet er (modsat vores hovedafdeling) i ét plan og består af en lang, lys og åben hal, hvor du finder over 70 smukke topklargjorte Mercedeser. Står den rette ikke herinde, så har vi flere i vores anden hal samt endnu flere biler udenfor - og ellers kan vi få din drømmebil leveret fra Vejle-afdelingen. Nedenfor kan du læse lidt mere om vores afdeling i Roskilde samt teamet.

 

Vores team i Roskilde

Mød Tony, Morten og Philip

Vores salgsteam i Roskilde deler mange årtiers erfaring sammen. Teamet består af Tony, Morten og Philip der dagligt har deres gang i showroomet. I weekenderne og de travlere eftermiddage, vil du også kunne støde på vores unge medhjælpere, som vil byde dig velkommen, svare på spørgsmål om bilerne og assistere med diverse opgaver indtil din salgskonsulent er ledig.

Stemningen og sammenholdet i Roskilde noget helt unikt. Du vil altid føle dig velkommen - og hvis du blot selv vil gå en tur og opleve bilerne, så får du naturligvis også ro til det. På trods af de forskellige personligheder har de alligevel tre ting til fælles; de elsker vores biler, de elsker den gode kundeservice og kunderne elsker dem.

Tony Campbell har været bilsælger siden 1994 og har i hele sin karriere beskæftiget sig med sports- og luksusbiler. Som salgskonsulent byder Tony på en afslappet, hyggelig og karismatisk kundeservice, samt en åbenlyst stor interesse i bilerne, som man kun kan føle sig godt til rette hos. Tony har en forkærlighed til ekstraudstyr og et lækkert design. Han kører ofte tusindvis af kilometer rundt i Europa i hans Mercedes firmabil, enten i jagten på skiløjper eller varmere grader, så hvis nogen kan anbefale en langdistance-Mercedes - så skal du høre ham ad.

Morten Hagemann startede allerede sin karriere som 20 årig og har siden da opbygget en uvurderlig erfaring, og kan i dag bryste sig med over 25 år i faget. Morten's ekspertise, humor og gode humør kommer til udtryk i hans evner som salgskonsulent, hvor du altid vil føle dig hørt, forstået og i kompente hænder. Han er en kæmpe AMG V8-fan, og er selv den (virkelig) stolte ejer af en ældre C 63 AMG 507 EDITION stationcar, som vi flere gange har vist frem på de sociale medier, og altid bliver nydt og beundret af kollegaer såvel som de besøgende.

Philip Fnug Hansen er den yngste på holdet og startede som salgselev, samtidig med opførelsen i 2017, og har siden da både uddannet og udviklet sig til at blive en fantastisk salgskonsulent. Han brænder for biler, og med sit store smil, passion for menneskekontakt og store viden, vil du med garanti føle dig tryg og velkommen i hans selskab. Men tag nu ikke fejl af Philips alder - han er som en gammel mand bag rattet. For ham handler det udelukkende om "komfort, komfort og komfort - jeg tror faktisk ikke, at jeg har sat min bil i SPORT-programmet før"

Ahsan, vores nye salgstrainee.


Vores nye tilføjelse på teamet i Roskilde, er vores salgstrainee Ahsan Iqbal. Han er dog ikke ligefrem et nyt ansigt i butikken, da han har arbejdet som weekendmedhjælper i over 2 år.

"Jeg vil virkelig gerne sætte mig ind i hvad kunden har brug for, hvad de søger og hvordan deres dagligdag er, så jeg dermed også kan forstå hvilke behov og ønsker de har til deres næste Mercedes. Jeg vil finde det helt rette valg til dem. Og så elsker jeg jo bare vores biler, så hvis man har nogle som helst spørgsmål om dem, så skal jeg nok komme med et kvalificeret svar på det!"

Morten H.

"The place to be! Top service og kundefokus fra sælgeren Philip - han var virkelig til stor hjælp hele vejen igennem processen. Stor ros herfra og kan varmt anbefales."

Benjamin R.

"Vildt at man kan købe en brugt bil, hvor man på ingen måde kan se den har været ude og køre!!"

Jørgen M.

"Meget kompetent overleveringsforretning af min nye brugte bil, hvor alle mine spørgsmål blev besvaret"

Henrik W.
"Meget fint show room med meget fine biler... jeg skal forhandle om flere lommepenge der hjemme"

En gammel campingvognsforhandler

Vi flyttede til Roskilde i 2017

I STARMARK's over 20 år lange historie har vi haft adskillige showrooms rundt omkring i landet. Men i dag har vi valgt at samle alle bilerne på blot to lokationer, så vi kan tilbyde den bedste service og det største udvalg. Derfor skal begge afdelinger leve op til vores gode ry, men også give en eksklusiv oplevelse lige fra det første besøg og helt frem til at vi skal udlevere din bil.

Før i tiden lå der en gammel hal på Københavns 277, lige ved siden af vores ejere Ejner Hessel, hvor man solgte og udstillede autocampere. Denne bygning blev i 2015 købt af os og så gik ellers projektet igang. Hele hallen blev top renoveret og istandsat, og til sidst kunne vi montere det enorme STARMARK-logo over kontorerne i 2017. Hermed var STARMARK på Sjælland.

Det tager blot 30-35 minutter* at køre fra centrum i København til vores afdeling i Roskilde, og med vores gode lokation lige ved motorvejen, er det let og bekvemt at besøge os. Selv med offentlig transport.

*ifølge Google maps, i bil fra Københavns Hovedbanegård

Bilerne er de samme

Det samme er klargøringen og kvaliteten 

Bilerne i Roskilde de præcist samme som dem, du finder i Vejle. Vi transporterer ugentligt, hvis ikke dagligt, de forskellige biler fra Vejle til Roskilde og omvendt, alt efter hvilke biler kunderne ønsker at se/købe og hvilke modeller der mangles i udstillingen. Alle bilerne starter med vores velkendte klargøring og mekaniske tjek/udbedrelse i vores klargøringscenter samt i hovedafdelingen i Vejle. Herefter bliver de transporteret over til afdelingen i Roskilde. Du skal derfor ikke være nervøs for, om du kan have samme ro i maven med en STARMARK Roskilde-Mercedes fremfor en STARMARK Vejle-Mercedes. Dét kan du selvfølgelig, der er virkelig ingen forskel.

Vores klargøringsfolk i Roskilde sørger til sidst for, at bilen får en sidste finpudsning og klargøring inden udleveringen til dens nye ejer. Så den ikke blot kører som var den stadig helt ny - den ser også spritny ud.

Du skal være komfortabel

Ikke kun i dit nye bilkøb eller bag rattet.
Også mens du besøger os

Din oplevelse skal være i top, når du besøger os i Roskilde. Vores showroom har en god akustik og en god temperatur året rundt. Alle biler står ulåste og du må hjertens gerne sætte dig ind bag rattet og tjekke bagagerummet ud.

Et køb af en premium luksusbil er en stor beslutning og den kræver mange overvejelser. Dette skal du have ro til. Skulle du have brug for at slappe af eller vente, så kan du besøge vores lille lounge-område, hvor du kan sætte dig (eller børnene) i sofaen og slappe lidt af, mens du venter på en salgskonsulent, din nye STARMARK-bil eller måske bare vil browse lidt på vores hjemmeside. Vi har naturligvis også lækker kaffe, varm kakao og te til rådighed eller du kan snuppe en kold flaske vand.