Udvid filter
En moderne genoplivning af Mercedes-Benz'
rækkesekser-motorprogram.

 

Mercedes har næsten 75 års erfaring med rækkeseks-motorerne. Men de har været savnet, og nu er den silkebløde motorkonfiguration altså genopstået, efter næsten 23 år på hylden. Og de er tilbage i absolut topform. Den nye 3,0 motor fås både som benzin og diesel (2,9 OM656), men uanset hvilken du vælger, er det den silkebløde motorgang, tonsvis af ydelse og en sofistikeret knurren, du ville komme til at elske at leve med.

En (meget) lang historie med motortypen.

Mercedes-Benz's historie med rækkeseks-motoren går helt tilbage til 1924, og frem til 1998, hvor motortypen til sidst blev lagt på hylden, til fordel for den mere kompakte V6 motor. I 2017 fik vi dog en moderne genoplivning, i form af den nye M256 og OM656 dieselmotor, der først blev placeret i de innovative S450 og S400d 4MATIC. 

Sidenhen er motoren blevet til en populær og fast del af motorprogrammet, der nu også omfatter modeller som f.eks. den ny GLE og CLS 450 4MATIC. Motorprogrammet har også fået en diesel version (kaldet OM656), som du f.eks. kan finde i CLS og E 400d. Uanset om du vælger den med diesel eller benzin, så byder begge turbomotorer på en imponerende ydelse, silkeblød motorgang, en sofistikeret knurren og støjsvag kørsel.

Pladsmangel = EQ-Boost.

Ulempen ved motortypen er, traditionelt set, dens længde. For hvor en V6 og V8 kan have halvdelen af deres cylindre, på hver deres side af motoren, har en rækkesekser alle 6 cylindre placeret i midten. Dette gør motoren lang, og dermed svær at få ned i motorrummet på mange moderne bilmodeller. Mercedes overkom problemet ved at montere det ny EQ-Boost system (i benzin-versionerne), der består af en 48V BorgWarner elektrisk startermotor, som tillod at man kunne fjerne adskillige remme og bælter, og dermed få en næsten 10 cm. kortere opbygning. EQ-Boost bidrager også med en øjeblikkelig start af motoren (f.eks. ved START/STOP), et bedre brændstofforbrug, og en helt masse ydelse fra selv de lave omdrejninger, hvor systemet bidrager med et stærkt optræk, indtil at turboen er i sine optimale omdrejninger til at overtage fremdriften. Vi kalder det for en "mildt-hybrid". Og det hele foregår nærmest uden at du bemærker det.

Dieselmotoren.

I den ny E400d finder du den nyudviklede OM656 2,9 rækkeseks-dieselmotor. Når du starter den op, siger den ingenting, du er faktisk næsten i tvivl om den overhovedet er tændt. Men det er nu bare i rækkesekserens natur at være så silkeblød, rolig og fattet. Mercedes' nye maskine er et fantastisk stykke motorkunst, og et rigtig godt bud på en dieselmotor, der kan leve op til nutidens krav om emissioner og forbrug, uden at skulle ofre noget på ydelsen. 

Den kommer ikke med en "warp speed" knap. Men det kunne den ligeså godt. For selvom at en ydelse på 340 hestekræfter, måske ikke lyder for overvældende, er dét de 700 nm. der skyder dig afsted med en (næsten absurd) overskudsrig fremdrift, og med en diskret knurren.

Se udvalget af E400d her.

AMG 53-serien.

AMG har ikke set en grund til at lave en E63 Coupé eller Cabriolet - desværre. Men i 2019 landede E 53 4MATIC+ dog, og under motorhjelmen kunne du nu finde den nyudviklede 3,0 rækkeseks motor, der i sin AMG-tunede udgave, har fået sin helt egen karakter og lyd - men også en anden og større turbolader. Motoren viser os også hvordan fremtidens sportsvogne (måske) kan opføre sig; For selvom der er rå vildskab, og smæld fra udstødningen, så byder den nye motor alligevel også på en forbedret benzinøkonomi, moderne miljøhensyn og teknologi, samt en meget raffineret motorgang - og naturligvis en vanvittigt høj ydelse.

Motoren yder 435 hestekræfter og 520 nm. i E53 AMG.
53 modellen kan også fås i modeller som GLE 53, GT 53 4-door og CLS 53.

Se vores udvalg her.


4MATIC+ variabelt firehjulstræk.

E53 AMG kommer med det nyeste, variable 4MATIC+ firehjulstræk, der i løbet af splitsekunder (eller defineret igennem det valgte køreprogram) kan overføre alle kræfterne til baghjulene, eller fordele dem på de fire aksler, alt efter vejgreb og din kørestil. Den føles derfor baghjulstrukket, men byder stadig på de sikkerhedsmæssige fordele, som du får ved et firehjulstræk. Sammen med den fantastiske motor, AMG's 9G Speedshift gearkasse og 4MATIC+ firehjulstrækket, kan kombinationen skyde E53 Coupé fra 0-100 km/t på 4,4 sekunder. Altså blot 0,3 sekunder langsommere end den brutale C63 S. 
Du kan se vores E53 Coupé accellerere i videoen - og husk lyden!