Udvid filter
Elbilsportalen


___

Måske er du helt grøn på elbilsområdet. Måske overvejer du en elbil, eller måske har du allerede en? Det er uanset hvad en ny verden for mange, og med nye verdener, kommer også nye begreber, måder at køre på og måder at tænke på, når man sætter sig bag rattet. Mercedes-Benz går heller ikke ned på udvalget af modeller - det gælder også når det drejer sig om vores elbiler. På vores Elbilsportal kan du blive meget klogere på de forskellige elektriske modeller, finde information, se videoer eller bare blive inspireret. Vi opdaterer løbende.



  Kend dem på navnet.

I dag hedder en elektrisk Mercedes-Benz en Mercedes-EQ. I en overført betydning skal det læses som menneskers IQ, men i deres elbiler; EQ - Electric Intelligence. Navnet er dog allerede rygtet til at udgå i fremtiden, og det er nu ikke fordi, at Mercedes ikke vil fortsætte med at lave elbiler, tværtimod, så er deres mål at kun have elektriske biler frem mod 2030. Navnet stammer fra konceptbilen "Generation EQ", som blev vist frem i 2016. I 2019 kom den første elbil; EQC. Du finder også navnet i f.eks. EQ-Boost systemet, som er et system i modellerne med fossilt brændstof. Det bidrager med hurtigere start/stop og et lavere forbrug.

Et bredt modelprogram - find den rette

Mercedes' modelprogram spænder sig bredt, og på den måde er du da også sikret, at der findes en elbil der matcher dig og dine behov - og naturligvis også dit budget. Nedenfor kan du se modeludvalget, hvor langt de er oplyst til at køre, hvor længe de tager at lade og hvad de må trække.

De elektriske SUV'er

EQA SUV - den mindste

EQA er, som navnet ellers antyder, ikke baseret på A-Klassen, men crossoveren GLA. Med en hævet undervogn, højere til loftet og en kompakt størrelse, egner EQA sig til dem der ønsker en høj siddeposition og komfort, dog på bekostning af bagagerummets størrelse - samtidig er det elbilen med den laveste nypris.

Ydelse: 190 hk - 292 hk
Tilladt trækvægt: Op til 750 kg
Rækkevidde: 436 - 530 km.Batterikapacitet: 66,5 kWh
Kan lade med op til: 100 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 35 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 5 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 8 timer og 55 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 6 timer

____

☑ Kompakt og dynamisk
☑ Høj indstigning/siddeposition
☑ Laveste (ny)pris

☒ Ladehastigheden
☒ Kompakt kabine/bagagerum
____

Se størrelsesguide
Se udvalget
Læs mere om EQA

EQB SUV - den praktiske

EQB er baseret på GLB, som er blevet en storfavorit blandt vores kunder - og helt særligt børnefamilierne. Der er højt til loftet, en rummelig kabine, den er sikker, har et stort bagagerum, og så kører den fantastisk. EQB kan også noget andet, som ikke mange andre elbiler kan, den kan fås med hele 7 sæder.

Ydelse: 190 hk - 292 hk
Tilladt trækvægt: N/A
Rækkevidde: 419 - 503 km.Batterikapacitet: 66,5 kWh
Kan lade med op til: 100 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 35 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 5 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 8 timer og 55 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 6 timer

____

☑ Rummelig kabine og bagagerum
☑ Velkørende undervogn
☑ Op til 7 sæder

☒ Fås ikke med anhængertræk
☒ Ladehastigheden
____

☰ Størrelsesguide kommer snart
Se udvalget

EQC SUV - den komfortable

EQC var vores første elbil. Vi kaldte den "vores bedste og eneste". Selvom det var sagt med et glimt i øjet, så var vi dybt imponerede. EQC kom først i 2019 og byder på høj & støjsvag komfort samt et smukt design. Der er dog sket noget udvikling siden, og rækkevidden kan ikke helt måle sig med f.eks. EQE's.

Ydelse: 408 hk / 760 Nm
Tilladt trækvægt: Op til 1.800 kg
Rækkevidde: 411 km.Batterikapacitet: 80 kWh
Kan lade med op til: 110 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 40 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 20 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 10 timer og 45 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 7 timer og 15 min.

____

☑ Må trække op til 1.800 kg
☑ Komfortabel undervogn
☑ Høj ydelse og firehjulstræk

☒ Korteste rækkevidde
☒ Ældste lade-/batteri-teknologi
____

Se størrelsesguide
Se udvalget
Læs mere om EQC

EQE/EQS SUV

EQE og EQS kan også fås som en SUV, og vi forventer at få dem begge som brugte i andet halvår af 2023. Deres komfort, platform, batteri, teknologi, rækkevidde og ladetid er blandt de absolut bedste og førende på markedet. SUV'en er optimal til dig, der gerne vil have en høj indstigning og et stort bagagerum.

Ydelse: 292 hk - 544 hk
Tilladt trækvægt: Op til 1.800 kg
Rækkevidde: 468 - 634 km.Batterikapacitet: 89 - 90,6 - 107,8 kWh
Kan lade med op til: 200 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 30 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 45 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 14 timer og 30 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 9 timer og 45 min.

____

☑ Nyeste kabine/tech
☑ Højeste komfort
☑ Lang rækkevidde

☒ De højeste nypriser
☒ Ekstra tunge
____

De øvrige modeller

EQE Sedan - langtursflyderen

EQE er den elektriske E-Klasse. Altså en sedan med den nyeste teknologi, høj komfort, støjsvag kørsel og en køreoplevelse der er som skabt til at æde kilometer på motorvejen. EQE kan, med sit aerodynamiske design og nyeste batteriteknologi, komme rigtig langt på en opladning.

Ydelse: 245 hk - 625 hk
Tilladt trækvægt: Op til 750 kg
Rækkevidde: 524 - 671 km.
Batterikapacitet: 87,7 kWh - 90,6 kWh
Kan lade med op til: 170 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 30 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 25 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 11 timer og 50 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 7 timer og 55 min.

____

☑ Nyeste kabine/teknologi
☑ Støjsvag og høj komfort
☑ Lang rækkevidde

☒ Upraktisk bagagerum
☒ Lavt til loftet på bagsædet
____

Se størrelsesguide
Se udvalget

EQS Sedan - den luksuriøse

Den elektriske S-Klasse. En lang luksusbil med alt den nyeste teknologi, uhørt komfort, og luksus til alle passagerne. Den har båret titlen som verdens mest aerodynamiske personbil. Rækkevidden er lang, ladningen er hurtig og vejstøjen er på et markedsledende lavt niveau.

Ydelse: 333 hk - 658 hk
Tilladt trækvægt: Op til 750 kg
Rækkevidde: 564 - 763 km.Batterikapacitet: 90,6 -107,8 kWh
Kan lade med op til: 200 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 30 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 45 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 14 timer og 30 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 9 timer og 45 min.

____

☑ Støjsvag og høj komfort
☑ Rummeligt bagagerum
☑ (Meget) lang rækkevidde

☒ Prisen løber hurtigt op
☒ En meget lang bil
____

Se størrelsesguide
Se udvalget

EQV MPV - minibussen

En luksuriøs minivan med op til 8 sæder og med masser af plads til alle passagerne. Ideel til VIP-kørsel, taxi-kørsel med et grønt budskab, eller til den helt store børnefamilie. Vi har ikke haft mange EQV til salg, men dem vi har haft, har bestemt imponeret på komforten.

Ydelse: 204 hk / 366 Nm
Tilladt trækvægt: N/A
Rækkevidde: 355 km.Batterikapacitet: 90 kWh
Kan lade med op til: 110 kW

DC-hurtiglader 350 kW - 10-80%*: 45 minutter
DC-hurtiglader 60 kW - 10-80%*: 1 time og 30 min.
Offentlig lader 7,4 kW - 10-100%: 12 timer og 5 min.
Wallbox 11 kW - 10-100%*: 8 timer og 10 min.

____

☑ Komfortabel og støjsvag
☑ Rummelig
☑ Fås med op til 8 sæder

☒ Fås ikke med træk
☒ Lidt kort rækkevidde
____

Se udvalget

* Opladningstiderne svarer til 10-80 % af fuld opladning ved anvendelse af en DC-hurtigtladestation med forsyningsspænding 400 V og med minimum 300 A. Batteriopladningens varighed afhænger af opladningsinfrastrukturen. Data er udvalgt baseret på de korteste/laveste værdier og ikke nødvendigvis på '+'/long range modeller. De oplyste ladetider, rækkevidder og trækvægt er baseret på officielle data/tal. Disse er vejledende. Hør altid en salgskonsulent for mere information

**Baseret på EQS SUV 450 4MATIC

Hvor længe holder et batteri?

Elbiler er et stadig relativt nye på det "almindelige" bilmarked, så det er lidt sparsomt med data, på hvor længe et batteri egentlig kan holde; og det er også én af de største bekymringer, ved at købe en ældre elbil. For et batteriskifte er stadig en stor omkostning. Derfor syntes vi, at det kunne være en interessant at prøve at måle batterikapaciteten på Mercedes’ ældste og første forsøg på at lave en elbil – B 250 Electric.

Den er 8 år gammel og har kørt 58.000 kilometer – det var jo ikke så mange. Så vi lavede samme øvelse og testede kapaciteten på endnu en 8 år gammel B Electric; som har kørt næsten det dobbelte. 111.000 km. Resultatet overraskede os positivt, og hvis den første generations-batteriteknologi stadig kan holde på så meget strøm, her 8 år senere, jamen mon så ikke at de nyeste kan klare endnu mere.

Livet med elbil

- for os, der elsker benzin- og dieselbiler

Ikke mange ting har fået danskerne op af stolene på de sociale medier, som debatten om man skal have sig en elbil eller om man skal fortsætte i en fossilbil. Det er ret spektakulært. Efter 12 måneder med en elbil, kan fire af vores (ellers enormt benzin-, diesel- og AMG-glade) kollegaer i hvert fald fortælle om deres oplevelser med livet som elbilsejere, hvordan var overgangen, hvad synes om de en potentiel elektrisk fremtid, vil de fortsætte med at vælge elbiler fremadrettet og meget mere. Dette er nogle af vores erfaringer.


Din elektriske STARMARK-Mercedes kobles op til din Mercedes Me app, som du kan installere på din (og andre i husstandens) smartphone. Herefter kan du se data om bilen, men du kan også styre en masse funktioner som f.eks. at åbne soltaget, låse bilen op, tjekke om alle dørene er lukket, se hvor bilen er henne, holde øje med informationer som dit gennemsnitlige strømforbrug, hvor meget strøm der er på bilen og meget mere.

-  Planlæg forklimatisering og afgangstider
-  Se hvor du kan køre hen på batteriniveauet
-  Indstil dine ladeprogrammer
-  Søg efter ladestandere i hele landet
-  Planlæg ruten inden du tager afsted
-  Se status på opladningen og hvornår den er opladt

 

Funktionerne er gratis i 3 år/36 mdr efter bilens første registrering.
Herefter kan de tilkøbes via Mercedes Me appen.

En ny (bil)verden kommer med nye spørgsmål og nye begreber.

Vi modtager naturligvis ekstra mange spørgsmål om vores elbiler for tiden. Udviklingen er frembrusende og spændende, men det er også en omstilling for mange, og dermed også med mange nye spørgsmål. Har du et spørgsmål vedrørende elbiler, du meget gerne vil have svar på, så send os gerne en mail på info@starmark.dk

Rækkevidde

Din kørestil og temperaturen (både bilens og den udvendige) har en stor effekt på rækkevidden. Man skal "lære" sig selv at køre på en lidt anderledes og forudseende måde. Mange overvurderer den rækkevidde, de egentlig skal bruge i hverdagen, mens andre undervurderer den.

Kapacitet (kWh)

Her bruges enheden kWh, som ikke må forveksles med kW (ydelsen). Denne enhed fortæller hvor meget strøm der maksimalt kan opbevares i batteriet og dermed også en stor faktor i, hvor langt du kan komme. Den totale batterikapacitet måles i kilowatt-timer/hour (kWh).

Ydelse (kW)

EQC har f.eks. 408 hk, som er enheden vi er vant til, men i "virkeligheden" har den 300 kW - det beskriver elmotorens ydelse. Én kW er 1000 watt. Desto højere tallet er, desto mere "skub" kan elmotoren levere, men altså på bekostning af et højere strømforbrug.

Ladetid

Et stort batteri tager selvsagt længere tid at lade op, men vil ofte kunne lade hurtigere, hvis laderen også kan levere strømmen hurtigt. Desto flere kW du kan lade med, desto kortere tid skal du bruge. Selvom en bil er oplyst til at kunne lade med op til 170 kW, vil den dog ikke konstant lade så hurtigt.

Rækkevidden udregnet.

Elbilens effektivitet (kWh/100 km)

I biler med en forbrændingsmotor er vi vant til, at vi kan se bilens aktuelle forbrug ved at se på udregningen 'kilometer/liter'. Det er ikke helt så enkelt i en elbil, da de jo som bekendt ikke bruger en liter strøm, så derfor kalder vi det i stedet for en 'kWh'. En kilowatt-hour. 'Kilowatt i timen' er simpelthen en udregning af den mængde energi, som der skal til, for at vedvarende kunne producere en kilowatt ydelse i en hel time. En meget potent elmotor med et stort batteri vil altså trække flere kilowatt i timen, end en økonomisk elmotor med et almindeligt batteri, og derfor kan rækkevidden stadig være kortere.

kWh/100km

Du kan se hvor meget strøm systemet aktuelt bruger, ved at kigge i bilens instrumentdisplay når du kører, eller ved at se hvad den gældende model er oplyst til at kunne køre. Dette er dog under noget mere gunstige forhold, end dem du som regel vil møde i hverdagen. Her bruger man udregningen 'kWh/100km' - hvor mange kilowatt-i-timen der bruges for hver 100 kørte kilometer. F.eks. er den højtydende EQS 580 oplyst til at skulle bruge 18,8 kWh/100km. Med et stort batteri på 107,8 kWh, sammen med nogle andre faktorer i udregningen, giver det EQS 580 en oplyst rækkevidde på 661 km.

Hvad betyder "kWh" og "kW"?
Hvorfor lader nogle biler hurtigere end andre?
Jeg er nervøs for at købe en brugt elbil. Bør jeg være det?
Hvad betyder "rekuperation"?
Min elbil er oplyst til at kunne køre 420 km, men der står f.eks. kun 280 km i displayet nu?
Er det sandt, at jeg kan forvente mindre rækkevidde i koldt vejr?
Jeg kører rigtig meget på motorvejen - er det forkert, at vælge en elbil?
Hvorfor er elbiler ofte billigere end "almindelige" biler?
Forbered bilen til at lade med hurtiglader!
Hvad er en "wallbox"?
Kan jeg regne med rækkevidden som bilen oplyser?
Kan det betale sig at lease en elbil?
Hvad hvis batteriet i min elbil ikke virker længere? Er det dyrt at skifte?
Hvad betyder "forklimatisering"?
Hvor længe er levetiden på batteriet i min elbil?
Hvad kan jeg forvente af fremtidens Mercedes-elbiler?
Hvilke hjul er de trækkende på en elbil?
Hvorfor ser EQE og EQS så "specielle" ud?

Bæredygtigt interiør og plastik.

Plastikflasker, svampe, og fiskenet bliver til luksus-kabiner og kofangere.

Mercedes har et stort fokus på at bruge genanvendelige materialer, både lige nu og i den nære fremtid. Deres research, udvikling og brugen af genanvendte materialer skrider hurtigt fremad, og med et endnu stærkere fokus på elbilerne, da de jo anses som et stærkt "våben" i den grønne omstilling. De materialer som du finder i en Mercedes elbil, kan være lavet af alt fra glas- og plastikflasker, forladte fiskenet der flyder rundt i havet, og lige til kaktusplanter samt gamle gulvtæpper. Ja, man kan endda udvinde strukturen af svampe og bruge dem til at skabe nye bæredygtige materialer.

Ved f.eks. at indsamle brugte dæk og plastik, som så kommer igennem en avanceret kemisk proces, kan man nedbryde de ellers så svært nedbrydelige materialer til deres oprindelige kemiske komponenter og man kan derfor producere nyt plastik til f.eks. kofangere eller materialer i kabinen. Materialerne lever naturligvis stadig op til de høje krav til holdbarhed og komfort. Hvis du ikke allerede har oplevet materialerne i kabinen på f.eks. EQC og EQE, så kan vi allerede nu afsløre, at de føles og ser helt fantastiske ud.

I kabinen på en elektrisk Mercedes kan du også finde dele der er lavet af 100% genanvendte plastikflasker. I modeller som EQS er gulvtæppet i bilen også lavet af genbrugt nylon, som blandt andet kommer fra at nedbryde gulvtæpper og forladte fiskenet, som driver rundt i havet eller skylles op på strande, og som altså derudover ikke har andre formål end at ødelægge naturen. Mercedes fokuserer også meget på at bruge naturlige fibre og tekstiler i bilerne, som på sigt fuldstændigt vil kunne erstatte den konventionelle plastik med genanvendelige materialer. Fremtiden skal være bedre for vores planet - et mål de tager seriøst.

 

Kildehenvisning; Mercedes-Benz Group

 

Elbilsbiografen

Se et udvalg af vores elbils-relaterede videoer. God fornøjelse!

Den (næsten) perfekte familiebilEQB SUV

EQB er den fuldt-elektriske version af GLB SUV. Den praktiske SUV har fået sit eget look udenpå, men indvendigt ligner den meget sig selv, og det gælder heldigvis også alt det praktiske - inklusiv op til 7 sæder. Den kører også fantastisk, så det lyder jo som om, at alt er helt som det skal være, ikke? Dét er det bestemt også. Næsten...

Kom med på langtur
EQE vs E-Klasse

Brian og familien kører 5 gange årligt til Østrig i deres E 220 d. En tur på over 1200 kilometer. Men E-Klassen står til udskiftning, og selvom Brian ikke føler sig helt klar til at køre elbil, med så mange kilometer om året, jamen så var det jo oplagt at sende dem afsted i vores elektriske EQE, for at se og vurdere, om den overhovedet kan opfylde deres behov. Dette er en historie om ikke blot familiens første oplevelse med en elbil, men også en historie om den omvæltning, som det helt sikkert kan være, at skulle bruge tid på ladestop, lade bilen planlægge ruten og måske endda opleve lidt af den infamøse ”rækkeviddeangst”… Måske er det slet ikke så bøvlet og slemt, som han først gik og troede.

HverdagsheltenKvindernes Bilmagasin prøver EQC

STARMARK i Roskilde fik besøg af Benedicte fra Kvindernes Bilmagasin, samt Nicole og Jeanette, da vi havde inviteret de bilglade kvinder ud på en shoppingdag i bilernes navn. Her skulle de udvælge biler, der ud fra hver deres budget og behov, ville være lige dén Mercedes-Benz som de havde taget med hjem ud fra de opsatte kriterier. I andet afsnit her, skal de finde den idelle hverdagsbil hvor komfort, køreglæde og luksus er i højsædet. Deres valg er absolut en fantastisk hverdagshelt. Bilen må maksimalt koste 750.000,- og fokus skal være på komfort og hverdagsluksus.

Kom hurtigere afstedForbered opladning

Ikke alle elbilsejere ved dette, men det er faktisk vigtigt, at du fortæller bilen hvornår og hvor du gerne vil lade. Så kan bilen nemlig så småt begynde at sænke tempaturen på batteriet og gøre cellerne klar til opladning. Det er langt bedre for dit batteris helbred, men det sikrer også en bedre kapacitet og en hurtigere opladning. Win win! 

Sådan kommer du længere
Forklimatisering

Bliv klogere på ’forklimatisering’ og fordelene ved det. Ikke nok med, at du kan bruge op til 30% af din strøm bare på at varme batteriet og kabinen ordentligt op, hvis du ikke forklimatiserer, men du kan også komme ud til en dejlig varm (eller kølig) bil om morgenen og samtidig forlænge dit batteris levetid.

EQC som familiebilBørnefamilie prøver EQC

Der er mange overvejelser, når man leger med tanken om, at skulle købe en elbil for første gang. Kan den køre langt nok på en opladning? Og er der overhovedet plads nok til barnevognen? Jeppe, Victoria og lille Cornelius står i den samme situation, så vi lod dem opleve vores EQC 400 på en kold vinterdag, hvor den blev udfordret på lave temperaturer, en barnevogn og nogle høje forventninger. Kan den få dem til at overveje en elbil? En Mercedes-elbil?

Ambition 2039 - en ambitiøs plan

Mercedes har allerede åbnet dørene op på deres nye fabrik i Sindelfingen i Tyskland. Den hedder "Factory 56" og er nu blandt verdens mest effektive og high-tech bilfabrikker - men også blandt de mest bæredygtige. I følge Mercedes selv, vil alle Mercedes-Benz fabrikker producere C02-neutrale biler og CO2-neutrale batterier i 2022 - altså allerede nu. I kombination med en masse genanvendelige materialer, et fokus på velvære blandt medarbejderne på fabrikkerne, batterier i en rivende udvikling, og et stort fokus på bæredygtighed, er vi godt på vej til at gøre en forskel - og dét gør os ekstra stolte af at være Mercedes-forhandler.

 

Factory 56

"Factory 56" er, for første gang, delvist blevet bygget af genanvendt beton fra byggepladser. På taget finder man et helt enormt netværk af solceller, som leverer ren solenergi ned til fabrikshallen og alt dens elektronik. Cirka 30% af fabrikkens strømforbrug er lavet af fabrikken selv. Ud over det, så er næsten halvdelen af taget fyldt med planter, som bidrager til et friskt og sundt indeklima til medarbejderne. Men det stopper ikke der, for man har også bygget et helt særligt regnvandssystem, der automatisk kan filtrere regnvandet og opbevare det, og dermed næsten frigøre fabrikken fra lokalområdets vandforsyning og forbrug. Man planter også skove og andre naturområder omkring værket.

"Factory 56" udleder altså nul kulstoffer og er CO2-neutralt, men det er også designet til at være langt mere energi-besparende end nogensinde før. Man har f.eks. samlet brugte bilbatterier, som så er blevet gendannet til at kunne opbevare noget af den strøm, som fabrikken selv producerer med sine solceller. Det generelle strømforbrug er blevet cirka 25% lavere. Selvom det langt fra er alle Mercedes' modeller der samles i "Factory 56", så er det en ambitiøs innovation og symbolet på den vision, som Mercedes vil skabe deres fremtidige fabrikker ud fra - men også ændre de eksisterende fabrikker til inden 2039.

Kildehenvisning; Mercedes-Benz GroupKildehenvisning; Ambition 2039

Hvor "grøn" er en elbil i virkeligheden?

Historien er ikke helt så sukkersød - endnu.

Vi menneskers udledning af drivhusgasser og andre farlige kemikalier igennem over et århundrede skaber problemer. Det giver mening. Og uanset hvor gode Mercedes er til at gøre deres fossile biler "rene", så fylder udvindingen og afbrændingen af olier til diesel og benzin, samt den generelle udledning fra udstødningerne på biler, skibe, fly og andre transportformer bare meget i det globale regnskab.

Produktion af elbiler og lithium i batterierne er langtfra 100% grøn, hellig eller klima-neutral i dag, desværre. Det er en kæmpe omstilling som bilproducenterne skal igennem, og selvom de klør på, så har vi et godt stykke vej endnu. Men desto større efterspørgslen på grønne biler, grøn energi og bæredygtig produktion bliver, desto større indsats og fokus vil der være fra bilproducenterne og de øvrige industrier på at leve op til disse forventninger og efterspørgsel. Så selvom du ikke redder klimaet ved at køre i en elbil, så er du en del af dem, der i hvert fald hjælper med det.

Lokale emissioner og grønnere strøm.

I og med at elektriske biler ikke udleder nogle lokale emissioner, er de allerede nu i gang med at forbedre luften i byerne og i naturen. Det kommer til at redde liv - også i Danmark. Men elbiler skal jo bruge strøm, og strøm kan også komme fra f.eks. et kulkraftværk - som jo rigtigt nok, udleder kulstoffer. I Danmark bruger vi dog også grøn strøm fra f.eks. vindmøller og solenergi, men vi har også et stort fokus på at ville have renere kraftværker. Selvom man tager udledningen fra kraftværkerne med i udregningen, samt udvindingen af lithium til batterierne, så vil en elbil typisk være ansvarlig for langt mindre udledning af drivhusgasser i det store hele end den gennemsnitlige benzinbil vil være. Desto grønnere strømmen kan produceres, desto mindre vil en elbil (i den store helhed) også udlede i fremtiden.