Udvid filter
Mercedes-Benz
EQC.

Vores bedste (og pt. eneste) elbil 'EQC 400' er den helt oplagte elbil for dig, der ønsker at træde ind i elbils-verdenen, men ikke vil undvære den velkendte Mercedes-luksus, kvalitet og komfort. FDM har kaldt EQC for "samlet set den bedste elbil", og det forstår vi godt. Køreoplevelsen er ubesværet, og den giver en følelse af ro og overskud. For der er noget ganske uforklarligt ved at køre en luksuriøs elbil. De eneste lyde der runger i bilen, er en lille snært af dækstøj og den ikoniske "turbine" lyd fra elmotoren, når du giver EQC lidt ekstra strøm at lege med. Den byder på op til ca. 450 kilometers rækkevidde.

EQC er baseret på samme platform som den populære GLC. Den er dog blevet tungere med batterierne under sig, og den vejer nu hele 2500 kg. Det kan mærkes i skarpe sving, men ellers føles EQC ganske solidt placeret på asfalten og uden nævneværdig krængning. Vægten lader ydelsen sig dog ikke påvirke af. Med 408 hk og en øjeblikkelig fremdrift føles den som et jetfly der skal til at lette, når du giver den "gas" - du skubbes altså tilbage i sædet. EQC er rummelig og med sin egen helt unikke kabine.

Trækkraft.
EQC er også en 'sværvægter' på flere områder end blot dens kampvægt. Den må også trække mere end de fleste andre elbiler på markedet. Den er nemlig godkendt til at måtte trække op til 1800 kg anhænger. Anhængertrækket fungerer som på f.eks. GLC - det er elektrisk svingbart og gemt væk, når det ikke er i brug.

Kontakt en af vores salgskonsulenter for mere information.

Se vores udvalg af EQC her

Highlights: EQC 400.

Elbil = familiebil?

Der er mange overvejelser, når man leger med tanken om at skulle købe en elbil for første gang. Kan den køre langt nok på en opladning? Hvor kan den lades henne? Og er der overhovedet plads nok?

Jeppe, Victoria og lille Cornelius stod i den samme situation, så vi lod dem opleve vores EQC 400 på en kold vinterdag, hvor den blev udfordret på lave temperaturer, en barnevogn og nogle høje forventninger.


Bæredygtigt er også lækkert.
Som noget ret unikt, for en Mercedes-Benz, er der jo ikke en effektiv og stærk forbrændingsmotor under motorhjelmen på EQC elbilen. Noget andet, der også er unikt, er dens kabine og kabinens detaljer. Her finder du en lækker fusion af den nyeste teknologi, organiske elementer samt bæredygtige og genanvendelige materialer som hemp, uld, kenaf, bomuld, papir og naturgummi - det føles godt, det ser godt ud og det er godt for fremtiden.
Standardudstyr og udstyrspakker.
Standardudstyr i EQC.*
Premium-pakke.
Premium-pakke Plus.
AMG Line udstyrspakken.
Find din favorit farve.

Om du så er til den flotte Cavansitblå metallak, rå Selenitgrå eller den elegante Obsidiansort, så kan du finde vores EQC i et udvalg af forskellige farver og lak. Hver farve giver bilen sit eget udtryk - du skal bare finde din favorit.

Premium & Premium PLUS.

En futurisk bil har selvfølgelig futuristisk udstyr. EQC er spækket med standardudstyr, men vil du gerne lige have det sidste med, så kan 'Premium-pakken' tilføje udstyr som det lækre Burmester lydsystem, trådløs mobilopladning, Augmenteret navigation (bruger kameraer og GPS til at vise dig, på skærmen, hvor du f.eks. skal dreje af) og et elektrisk soltag.

Vælger du Premium PLUS udstyrspakken, kan du (oveni Premium-pakken) tilføje udstyr som fuldt-elektriske forsæder med memory-funktion, 360 grader parkeringskamera og et head-up display.

Bæredygtig rækkevidde.

Vi kan ikke svare på, om EQC alene er med til at redde miljøet, men vi ved, at der er lagt omhyggelig omtanke til materialerne der er brugt og miljøet, den skal passe på. I kabinen finder du f.eks. en lækker fusion af den nyeste teknologi, organiske elementer samt bæredygtige og genanvendelige materialer.

EQC er opgivet til at kunne køre 450 km på en opladning, dog har vi erfaret, at 350-380 km er realistisk. De fleste vælger et abonnement hos Clever, hvor du for et fast beløb per måned kan oplade ubegrænset. Du kan vælge at bruge en ladestander eller at få en wallboks monteret i f.eks. din garage eller carport. Så er det bare at sætte EQC i ladestikket, når du kommer hjem, og så er den klar til næste morgen.

Ny generation. Ny teknologi.

EQC er ladet med udstyr og teknologi. Den lækre kabine byder f.eks. på det nye, intelligente MBUX multimediesystem, 10.25" instrumentdisplay, 10.25" mediedisplay med touch og stemmestyring, ambientebelysning i 64 forskellige farver, 360 grader parkeringskameraer, Augmenteret navigation samt selvkørende systemer.

Med Mercedes ME appen, på din smartphone, kan du selv sætte bilen til at varme/køle, inden du eller familien skal bruge den. Så bilen har den helt rette temperatur på det tidspunkt du ved, at I skal afsted. Du kan også lade bilen udregne den bedste rute for dig, hvor den tager højde for rækkevidden, ladestanderne på vejen og det optimale forbrug af strøm. Men altså, dette er blot et lille udsnit af alt dét som EQC kan. Den skal opleves.

AMG udstyrspakken.

Vælger du din EQC med AMG-udstyrspakken, tilføjer du mere sportslighed til den velkørende luksusbil. AMG-pakken omfatter udstyr inde og ude samt væsentlige design ændringer som rå AMG-kofangere og AMG-fælge. Indenfor byder pakken blandt andet på et fladbundet sportsrat, sort lofthimmel, komfortable sportssæder og meget mere.

Se EQC med AMG pakken.