
Familie-containere skal ikke være kedelige!
Ihvertfald ikke hos os. Når man snakker om luksuriøse stationcars, så kommer du bare ikke udenom den store E-Klasse. Den største stationcar, i vores modelprogram, får ikke kun et kæmpe bagagerum (med plads til en hel europalle - med bagsæderne oppe), men også automatisk luftregulering bagi, så bagenden altid holder sig hævet, uanset hvad du fylder i bagagerummet eller kobler på det elektrisk svingbare anhængertræk. I bagagerummet er der plads til op til 670 liter opbevaring. Du kan også ligge bagsæderne ned, og så kan du gøre brug af hele 1.820 liter.
Bonus tip: Den lange vindueslinje er inspireret af Shooting Brake konceptet, som du finder på CLA og CLS, og det giver E-Klassen en virkelig imponerende og elegant sideprofil, samt et godt udsyn fra førersædet.
> Se udvalget af E-Klasse Stationcar her.

Er det en S- eller E-Klasse?
Det hører vi til tider. Men det er skam et kompliment til E-Klasse Sedan. Den har bestemt også arvet mange af de samme, elegante designtræk fra den store og luksuriøse S-Klasse. Sedan udgaven byder stadig på et rummelig bagagerum, og masser af plads til bagsædepassagerne.
> Se udvalget af E-Klasse Sedan her.

Alsidighed og offroad-evner.
Vores E-Klasse har smidt sit jakkesæt, og er hoppet i arbejdstøjet. All-Terrain byder på offroad-køreegenskaber, styrke og høj komfort. All-Terrain fås kun som Stationcar model, men byder som standard på adaptiv luftundervogn der kan hæves og sænkes, samt en øget frihøjde (29 cm. højere end almindelig Stationcar), 4MATIC firehjulstræk med et specielt offroad-køreprogram, slagfaste plastikskærme og undervognsbeskyttelse. Den kører behageligt, både på- og væk fra vejene, og er ideel til dig der ønsker et højt niveau af komfort, med muligheden for at komme lidt på afveje.
Bonus tip: All-Terrain er perfekt til dig med campingvogn. Med et elektrisk svingbart træk, 4MATIC firehjulstræk, selvregulerende luftundervogn, samt et udvalg af momentstærke dieselmotorer, er den helt ideel til at trække tunge påhæng. E 350 d All-Terrain byder f.eks. på vores turbodiesel V6 motor, med et moment på hele 620 nm.

Én af verdens smukkeste Coupéer?
Selvfølgelig er vi ikke helt upartiske, men spørger du os, så er E-Klasse Coupé altså én af de smukkeste af sin slags. Den elegante luksusbil tilbyder kun to døre som Coupé, men i bytte for praktikabilitet, får du et smukt liebhaver-design, svingende taglinje og rammeløse døre. Og så er der faktisk plads på bagsædet. Men det er selvfølgelig bag rattet du vil sidde, for E-Coupé kører helt fantastisk. Køreglæde, teknologi, sikkerhed og komfort samles i dén fusion, som E-Klassen i forvejen er så velkendt for. Traditionen tro, så har E-Coupé både rammeløse døre og en lang, eksklusiv vindueslinje.
Bonus tip: Leder du efter en velafstemt, sportslig køremaskine, men med E-Klassens luksus? E 63 AMG fås ikke som Coupé, men det gør den ny E 53 AMG model tilgengæld - og den er et rigtig godt bud! Den byder på en turboladet AMG-tunet 3,0 rækkeseks-motor med 435 hk. og EQ-Boost, lynhurtig 9G-MCT Speedshift gearkasse, samt det nyeste 4MATIC+ fuldt variable firehjulstræk.
> Se udvalget af E-Klasse Coupé her.

Et monster der skal tæmmes.
E 63 S AMG er én af de mest velkørende sportsvogne på markedet - punktum. Med sin håndbyggede 4,0 Biturbo V8 motor og fuldt-variable 4MATIC+ firehjulstræk, er du garanteret en køreoplevelse du aldrig vil glemme. E 63 S gør brug af 612 hestekræfter, 850 nm. og en 0-100 km/t tid på 3,5 sekunder.
Men bare rolig, den skal nok passe rigtig godt på dig. Du får selvfølgelig stadig E-Klassens velkendte sikkerhed, komfort (mindre af den dog), luksus og rummelighed.
E 63 AMG fås kun som Sedan og Stationcar. Skal du have Coupé eller Cabriolet, kan du overveje den mindre voldsomme, og mere voksne, E 43 model med en AMG-tunet 3,0 Biturbo V6 motor, eller den ny E 53 AMG model: E 53 byder på en turboladet AMG-tunet 3,0 rækkeseks-motor med 435 hk. og EQ-Boost, lynhurtig 9G-MCT Speedshift gearkasse, samt det nyeste 4MATIC+ fuldt variable firehjulstræk.
> Se udvalget af E-Klasse AMG her.

Hatten af - det er en køreoplevelse.
Som cabriolet er det let at nyde sommervejret. Selvfølgelig er stofkalechen elektrisk og fuldautomatisk - du skal intet gøre, udover at holde knappen nede. Taget kan åbnes og lukkes ved en hastighed på op til 50 km/t, og folder sig helt ned på 20 sekunder. Du kan også nyde bilen året rundt, for man er gået langt for at sikre en meget vind- og støjisoleret kaleche, så du stadig kan køre en tur på motorvejen, uden at du konstant mindes om, at det er en luksuriøs cabriolet du kører i. Kalechen består af hele tre lag isolation.
Bonus tip: Dens undervogn, der som standard er sænket 15 millimeter, sørger for sportslige køreegenskaber ved maksimal komfort. Og vælger du f.eks. E300 Cabriolet (benzin), får du også en tilfredsstillende snerren fra sportsudstødningen.
> Se udvalget af E-Klasse Cabriolet her.