Den nye superstjerne
Foto og tekst: Lucas Rosenkrantz, Marketingansvarlig STARMARK
Hos STARMARK har vi naturligvis ikke fået fingrene i den nye, fuldelektriske CLA endnu – den er jo helt ny. Vi får dem først, når de har kørt lidt og er blevet let brugte.
Men vores kollega Rasmus, værkstedschefen, er blandt de første, der har fået nøglerne til den nye supermodel fra Mercedes-Benz. Og han har netop taget sin første langtur i den. Det giver os allerede nu et lille indblik i, hvordan den er at leve med: Holder den rækkevidde- og opladningstallene? Hvad er godt og hvad er mindre godt? Det lavede vi en video om, så du kan høre de første indtryk og oplevelser fra den første måned som CLA-ejer - ufiltreret og lige på.
Én gang skal være den første
Glastaget er standard - og fast
Glastaget er ikke ekstraudstyr – det er ufravigeligt standardudstyr. Det kan ikke længere åbnes, men kan til gengæld fås med SKY CONTROL (ekstraudstyr), som både tilføjer oplyste Mercedes-stjerner i glasset – hvor farven endda kan vælges – og giver mulighed for at ændre glassets gennemsigtighed, så du kan holde en stor del af lyset og varmen ude af kabinen.
To-trins gearkasse - lavt forbrug
Som den første Mercedes har CLA fået det nye 2-trins gearkassesystem til sin(e) elmotor(er). Det betyder en kortere gearing op til cirka 100 km/t, hvorefter det andet og længere gear næsten umærkeligt tager over og giver et markant lavere forbrug ved motorvejshastigheder. Det gør den oplagt til pendlere og til dig, der gerne vil have maksimal rækkevidde ud af din elbil.
Frunk - ekstra nyttig opbevaring
Det er ikke noget helt nyt på elbilsmarkedet, det medgiver vi gerne, men nu kan man for første gang få et frunk i en Mercedes-Benz. Og selvom vi først kan prale af det nu, kan vi til gengæld prale af, at det rummer hele 100 liter – hvilket gør det særdeles brugbart til opbevaring af andet end blot ladekabler og madkasser.
Superscreen - tre skærme til jer
Det er uhørt at vores CLA nu har fået muligheden for det nye Superscreen-display - det var tidligere forbeholdt de dyreste E-/EQE og S-/EQS-Klasser. Superscreen giver forsædepassageren sin egen 14" touchskærm hvor der både kan styres og ses multimedier, indstillinger, navigation mv. - og man får Superscreen med, hvis man vælger CLA med Premium-pakken.
CLA; kort opsummeret
Vores nye superstjerne rykker sig ikke kun frem i feltet på elbilsmarkedet – den sender også Mercedes ind i en ny æra.
Designet følger Mercedes’ nye designfilosofi for kommende modeller, hvor man stræber efter et mere traditionelt eksteriørdesign, der (næsten) lige så vel kunne tilhøre en ICE-bil, kombineret med moderne og aerodynamiske linjer. Det ser vi også på den nye GLC, hvor Mercedes virkelig har fået deres rødder og ekspertise med i designet.
Men det er ikke kun udseendet – det er også mærkets første elbil med 800V-arkitektur, som både giver markant hurtigere opladning, lavere forbrug og en mere fremtidssikret platform.
Shooting Brake-versionen af CLA har vi netop set med egne øjne i slutningen af oktober på Elbilmessen i MCH Herning. Designet er stort set det samme som på Coupé-versionen, men naturligvis med den velkendte lange og faldende taglinje samt et rummeligt bagagerum. Merprisen er, i skrivende stund, endnu ikke blevet offentliggjort.
2025 CLA 250+ EQ Technology
Platform: MB.ea (800V)
Batteri: 85 kWh
Opladning: op til 320 kw
Rækkevidde: Op til 792 km.
Motor: enkeltmotor, baghjulstræk
Ydelse: 272 hk / 200 kw
Nypris: fra 427.991 kr.
Konfigurér din egen
Det er ærgerligt at de første CLA nok først lander som brugte hos os i foråret 2026 - det synes vi også. Kan du ikke vente, er du nysgerrig eller vil du bare gerne bestille en CLA præcist som du gerne vil have den, så kan du nu prøve konfigurere din egen på Mercedes' hjemmeside - og skulle du blive helt solgt, så kontakter du vores nyvognskollegaer i Ejner Hessel på hessel.dk
Det nye styresystem er udviklet helt fra bunden af Mercedes-Benz selv og binder bilens vigtigste systemer sammen – lige fra infotainment og assistentteknologi til opladning og komfort. Det betyder, at alt taler bedre sammen, reagerer hurtigere og kan opdateres løbende via skyen, så bilen faktisk bliver bedre med tiden.
Systemet bygger på et tæt samarbejde med bl.a. Google, som leverer kort- og POI-data til navigationen, mens selve brugeroplevelsen fortsat er 100 % Mercedes. Resultatet er et styresystem, der ikke bare styrer bilen – det forbinder hele din køreoplevelse i én intelligent platform. Det kan lyde som marketing-sludder, men vi er stærkt imponerede over dette system - og det samme er Rasmus og bil anmelderne.
72 11 60 00
Min profil